Lidt om mig

Mit navn er Anja, jeg er 39 år og bosat i Hadsund. Jeg bor sammen med min mand Niels og vores 2 børn. Vi har også 2 hunde og 2 kaniner.
Jeg er uddannet pædagog, og har arbejdet i daginstitutioner med børn fra 0-6 år i de sidste 14 år. Jeg har mange års erfaring og faglig viden om børns udvikling, og har været på kursus i førstehjælp, ICDP og præmature.

Min familie og jeg bor i et stort hus med tilhørende lukket have, og her er masser af plads til at lege og udforske verden. Vi har sandkasse, legehus, gyngestativ o.a.

Vores hus er naturligvis 100 % røgfrit.

Det har i mange år været min helt store drøm at få min egen private pasningsordning., og d. 1/1-2017 gik drømmen i opfyldelse. Jeg åbnede min egen private børnepasning,  som indtil september 2018 hed Drømmedagplejen. Fra d. 18. september 2018 sagde jeg ja, til at indgå i Mariagerfjord Kommunes nye ordning for private pasningsordninger, som betyder flere årlige tilsyn, og mere fokuseret arbejde med de 6 læreplanstemaer. Derfor fik vi nyt navn også, nemlig Blomsterbørn-Hadsund.

Jeg tilbringer meget tid ude i naturen sammen med børnene. Jeg holder meget af at gå ture, fx til fjorden eller ned til byen. Jeg kan også lidt at have børn med i køkkenet, så indimellem bager vi boller, laver æblegrød og mad til os alle.
På legeværelset har jeg et skab, som jeg kalder for ”krea-skabet”. Det er fyldt med papir, tusser, maling, glimmer, karton og mange andre ting, som inviterer til kreative udfoldelser. Jeg er selv en meget kreativ person, og ofte finder vi på spændende ting som vi laver sammen i fællesskab.

Jeg er godkendt til at må passe op til 5 børn fra 0-3 år.